Hurtig navigation menu :

  1. Gå til indhold
  2. Gå til hovedmenuen sektion
  3. Gå til søgeværktøj
  4. Gå til Hjælp-menuen
  5. Gå til modul
  6. Gå til listen over genvejstaster

Hjælpe menu :

  1. Sanofi i verden |
     
  2. Vores websites |
     
  3. Gruppe Sites |
     
  4. Kontakt os |
  5. Links |
  6. Oversigt |
  7. Hjælp
  1. skriftstørrelse

    Reducer skriftstørrelse Forøg skriftstørrelse  
 
 

Dit Helbred

Kontakt os

Sanofi

Slotsmarken 13
DK-2970 Hørsholm

Tlf: 4516 7000
Fax: 4516 7010

Indhold :

Blodpropper

Blodpropper – også kaldet tromboser - er en af de hyppigste dødsårsager i verden og kan opdeles i to typer: Arteriel trombose, som er årsag til mere end 600.000 dødsfald årligt, og venøs trombose. Såkaldt dyb venøs trombose rammer hvert år fire millioner mennesker.

 

Hvad er en blodprop?

En blodprop dannes i blodkarrene. Sker det i de kar, der forsyner kroppens organer med ilt, betegnes tilstanden arteriel trombose. Dannes blodproppen i et kar, der leder blodet tilbage til hjerte og lunger, er der tale om venøs trombose.

Arteriel trombose

En arteriel blodprop kan blive så stor, at den blokerer karret, så der ikke kan ledes tilstrækkeligt med blod og ilt til det pågældende organ. I så fald risikerer patienten, at det væv, som karret forsyner, dør. Opstår blodproppen i et blodkar, der forsyner hjertemuskulaturen med blod, kan det være fatalt.

Åreforkalkning - også kaldet aterosklerose - er den underlæggende mekanisme, der bevirker, at en blodprop dannes. En ældningsproces i karrene fører således til fedtaflejringer og forkalkninger. Åreforkalkning alene kan også medføre, at kroppens væv og organer ikke får tilstrækkeligt med blod og ilt.

Venøs trombose

En blodprop i et af de dybe blodkar, der leder blodet væk fra benene, kaldes for dyb venøs trombose. Hvis blodproppen river sig løs fra karvæggen og føres med blodet til lungerne (lungeemboli), er det livsfarligt. I Europa dør flere mennesker af lungeemboli end af brystkræft, prostatakræft, HIV og trafikulykker tilsammen.

Risikoen for blodpropper i benene stiger ved længere tids immobilitet, eksempelvis på lange flyrejser eller ved længerevarende sengeleje som efter en knæ- eller hofteoperation eller anden alvorlig sygdom.