Hurtig navigation menu :

  1. Gå til indhold
  2. Gå til hovedmenuen sektion
  3. Gå til søgeværktøj
  4. Gå til Hjælp-menuen
  5. Gå til modul
  6. Gå til listen over genvejstaster

Hjælpe menu :

  1. Sanofi i verden |
     
  2. Vores websites |
     
  3. Gruppe Sites |
     
  4. Kontakt os |
  5. Links |
  6. Oversigt |
  7. Hjælp
  1. skriftstørrelse

    Reducer skriftstørrelse Forøg skriftstørrelse  
 
 

Dit Helbred

Kontakt os

Sanofi

Slotsmarken 13
DK-2970 Hørsholm

Tlf: 4516 7000
Fax: 4516 7010

Indhold :

Atrieflimren

Direkte link til listen i afsnit :

Video om atrieflimren

Video om atrieflimren

Hvad er atrieflimren?

Atrieflimren, der også betegnes som forkammerflimren eller hjerteflimmer, er den hyppigste funktionsforstyrrelse i hjertets elektriske system og en af de mest almindelige hjertesygdomme.1

Under atrieflimren er den normale impulsgiver i hjertets forkammer (sinusknuden) sat ud af funktion. Atrieflimren viser sig i starten oftest som anfald, hvor hjertets forkamre trækker sig sammen med op til 600 sammentrækninger i minuttet mod de normale 60-80, hvilket medfører en hurtig og uregelmæssig hjerterytme. Anfaldene kan vare fra få minutter over timer til dage. For nogle personer kan anfaldene tage til i længde og hyppighed, for til sidst at blive en permanent hjerterytmeforstyrrelse.

Under et anfald vil de fleste mærke den hurtige og uregelmæssige hjertebanken, men også symptomer som træthed, nedsat kondition, åndenød eller ubehag i brystet kan forekomme. Nogle personer oplever få eller ingen symptomer.1,2

Atrieflimren er ofte til stor gene for de berørte,og medfører nedsat livskvalitet.3 Det skyldes især nedsat evne til at udføre dagligdags aktiviteter på grund af risikoen for at fremprovokere eller forværre symptomer.4

Hvem rammes af atrieflimren?

Mænd rammes hyppigere end kvinder, og forekomsten af atrieflimren stiger med alderen. Når man er 40 år har man en risiko på cirka 25 procent for i løbet af resten af livet at få atrieflimren.5,6

Atrieflimren rammer oftest personer over 50 år, og det skønnes, at 5 -10 procent af alle over 70 år lider af atrieflimren.5,7

Hvad er årsagen til atrieflimren?

Der er fortsat usikkerhed om årsagerne til, at den enkelte person får atrieflimren. Arvelige forhold, som man ikke kan påvirke, kan gøre sig gældende. Det vides dog, at forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom medfører en øget risiko for atrieflimren.8

Hvor mange danskere har atrieflimren?

Mere end 50.000 danskere vurderes at have atrieflimren.9 I 2002 blev mere end 16.500 indlagt med atrieflimren i Danmark.10 Atrieflimren udgør et stigende problem og er den ledende årsag til indlæggelser for arytmier.1 Alene de seneste to årtier er der sket en fordobling i antallet af patienter, der er blevet udskrevet fra sygehuset med diagnosen atrieflimren.9 I Danmark forventes det at antallet af patienter med atrieflimren vil vokse fra ca. 50.000 i dag til over 150.000 patienter i 2050.9

Atrieflimren forbundet med øget risiko for apopleksi (blodprop i hjernen)

Atrieflimren er forbundet med forhøjet risiko for sygdom og død, hovedsageligt på grund af risikoen for blodpropper i hjernen og hjertesvigt. Atrieflimren er en af de største risikofaktorer, hvad angår apopleksi - patienter med atrieflimren har en næsten fem gange større risiko for at få en blodprop i hjernen end patienter uden atrieflimren.12

Omkostninger ved atrieflimren

Atrieflimren er dyrt for det offentlige sundhedssystem. Den samlede omkostning i EU nærmer sig 13,5 milliarder euro.1 Derudover kommer udgifterne til den andel af apopleksier som atrieflimren forårsager. I Danmark har IRF (Institut for Rationel Farmakoterapi) anslået, at de årlige omkostninger per patient for behandling af atrieflimren patienter beløber sig til ca. 24.000 kr.9 Ca. halvdelen af disse omkostninger er relateret til hospitalsindlæggelser.9

Hvordan behandles atrieflimren?

Der findes forskellige muligheder for behandling af atrieflimrenpatienter. Nuværende behandlingsformer sigter mod at genoprette og opretholde hjertets normale rytme, regulere hjertefrekvensen og ’fortynde’ blodet, med de hovedformål at håndtere rytmeforstyrrelsen og forhindre apopleksi.1 Et anfald kan forsøges brudt og rytmen normaliseret med et såkaldt DC-stød, som er et elektrisk stød, der gives under en kortvarig fuld bedøvelse. Denne teknik virker dog ikke på alle patienter og af de som opnår sinusrytme vil dette typisk ikke vare ved, men patienten vil få tilbagefald af atrieflimren. 13

Formålet med regulering af hjertefrekvensen, er at nedsætte hastigheden af impulser, således at hjertets frekvens bliver langsommere. Patienten lever dermed stadig med sin atrieflimren, blot med en langsommere hjertefrekvens.

Formålet med kontrol af hjertets rytme er at ændre hjerterytmen, så denne bliver regelmæssig og normal. Til kontrol af hjertets rytme anvendes en gruppe af lægemidler der kaldes antiarytmika. De hjælper til at få hjertet tilbage i normal sinusrytme eller til at forebygge anfald af atrieflimren ved at holde hjertet i normal rytme.

Hvis medicinen ikke virker tilstrækkeligt, eller giver uacceptable bivirkninger, kan atrieflimrenpatienter få en såkaldt overbrændingsbehandling (ablation), hvor man i hjertets venstre forkammer ’isolerer’ de områder, som laver for mange impulser. Der er effekt hos cirka 60-85 procent af patienterne efter et eller flere behandlingsforsøg, med eller uden efterfølgende behandling med antiarytmika.14 Det er typisk personer med periodiske anfald af atrieflimren, der har bedst gavn af operationen.14 I forbindelse med 4-5 procent af operationerne optræder komplikationer, som kan være alvorlige. 15

(1) Fuster V et al. Circulation. 2006;114:e257-e354
(2) Savelieva I et al. PAcing Clin Electrophysiol. 200;23:145-148
(3) Dorian P et al. J Am Coll Cardiol. 2000;36:1303-1309
(4) Hamer ME, Blumenthal JA., McCarthy EA et al. AM J Cardiol. 1994;74:826-9
(5) Go AS et al. JAMA. 2001;285:2370-2375
(6) Lloyd-Jones DM 2004;110:1042-1046
(7) Hart RG, Stroke, 2001;32(3): 803 – 808
(8) Benjamin et al. JAMA. 1994;271:840-4
(9) Brandes A Rationel Farmakoterapi nr. 6, juni 2008 
(10) Videbæk J & Madsen M. 2004 Hjertestatistik. Hjerteforeningens og Statens Institut for Folkesundhed, data fra table 2.5.1
(11) Wolf PA et al. Epidemiologic assessment of chronic atrial fibrillation and risk of stroke: the Framingham study.  Neurology. 1978; 28: 973-77.
(12) Wolf PA et al. Stroke 1991;22:983-988
(13) Kuppally SS et al. Int. Arch Med. 2009 Dec 12;2:39
(14) Bonnano C et al. J Cardiovasc Med, 2009, Oct. 14 
(15) Cappato R et al. Circ Arrhythm Electrophysiol, published online Dec 7, 2009;DOI:10.1161/CIRCEP.109.859116

Magasin med fokus på atrieflimren

opdateret: 01. marts 2011