Hvilke situationer har den mest negative indvirkning på hverdagen hos mennesker, der lever med næsepolypper?
Kronisk rhinusinuitis med næsepolypper, (CRSwNP) er en kronisk sygdom i de øvre luftveje, der blokerer bihulerne og næsepassagerne. Sygdommen har en negativ indvirkning på menneskers livsmuligheder - sygdommen fører eksempelvis til vejrtrækningsbesvær, tilstoppet og løbende næse, nedsat eller tab af lugtesans og smagssans samt trykken eller smerter i ansigtet.
I en ny undersøgelse har vi spurgt de mennesker, der er ramt af næsepolypper, om hvilke situationer som påvirker dem mest. Godt 700 mennesker fra de nordiske lande medvirkede; og hvis du ikke selv er ramt af sygdommen, vil resultaterne nok overraske dig.
Den situation der blev valgt som den mest generende, var sygdommens negative indvirkning på søvnen og dermed de ramtes evne til at udføre de daglige opgaver.
Og hvorfor sover mennesker med næsepolypper dårligt? Hvad andre mennesker kun oplever, når de er forkølede eller har influenza, lever mennesker med næsepolypper permanent med; ikke at kunne trække vejret gennem næsen, hvilket fører til forringet søvnkvalitet.
Den konstant løbende og dryppende næse kom ind på en ‘andenplads’. Løbenæsen fører nemlig ofte til et lavt selvværd, fordi mange ofte bekymrer sig om, at andre mennesker tror, de er syge eller smitter.
Den 20. april – verdensdagen for kronisk rhinosinuitis – bliver der sat fokus på sygdommen. I den anledning har vi produceret en kort video om den mest generende hverdagssituation for mennesker der lever med kronisk rhinosinuitis.
Formålet er at skabe opmærksomhed omkring denne relativt ukendte, men dog ret almindelige og meget udfordrende sygdom. Videoen vil blive vist på de sociale medier i løbet af april.
Vores budskab er enkelt: Hvis du lever med næsepolypper og oplever, at disse hverdagssituationer har en negativ påvirkning af dit liv – så søg hjælp hos en øre-næse-halslæge, så du kan få hjælp til at få kontrol over din sygdom.