Kræft er årsag til 20 procent af alle dødsfald i Europa. Det svarer til 1,7 millioner mennesker hvert år. Næst efter hjerte-kar-sygdomme er kræft den hyppigste årsag til død og sygdom.
Livsstilsændringer i forhold til risikofaktorer, såsom rygning, fedme, alkohol, fysisk inaktivitet og udsættelse for sol- og UV-lys, forurening mm., kan være med til at forebygge kræft. Men der findes også forhold, som ikke kan forebygges, såsom genetiske/nedarvede faktorer eller aldersrelaterede problemer.1
Korrekt diagnosticering, tidlige påvisning og iværksættelse af evidensbaseret, relevant og bæredygtig behandling er afgørende for at opnå gode resultater.1
Prostatakræft
Sanofi har i årtier været engageret i forskning og udvikling af behandlinger til patienter med prostatakræft. Prostatakræft er den mest almindelige kræfttype blandt mænd i Danmark. Risikoen for sygdommen stiger med alderen og sygdommen rammer sjældent mænd under 50 år. I dag er 5-årsoverlevelsen for de patienter, der får diagnosticeret prostatakræft, over 87%, og i Danmark lever omkring 38.000 mænd med diagnosen i dag.2
Symptomer
Prostatakræft giver som regel ingen symptomer i de tidlige stadier. Oftest dannes der en tumor i prostataens yderste del, længst væk fra urinrøret, og det er først, når tumoren er vokset så meget, at den trykker på urinrøret, at der kan opstå problemer. Hvis tumoren trykker på urinrøret, kan det medføre hyppig vandladningstrang, problemer med igangsætning af vandladning, svag urinstråle og problemer med at tømme blæren helt. Symptomerne er de samme som ved godartet forstørrelse af prostatakirtlen. Ryg- eller hoftesmerter kan forekomme, hvis prostatakræften har spredt sig til knoglerne, men disse symptomer kan også skyldes helt andre årsager end kræft.
Behandling
I dag findes der mange behandlingsmuligheder for mænd med prostatakræft. Hvis tumoren bliver opdaget i tide, er der gode chancer for at blive helbredt. Behandlingen omfatter ofte operation, strålebehandling og/eller medicinering. Hvis sygdommen er fremskreden og har spredt sig, kan hormonbehandling, kemoterapi og strålebehandling bremse forløbet. I Danmark sker der et samarbejde mellem forskellige specialister for at tilbyde den bedst mulige behandling.
Hos Sanofi Genzyme har vi som mål at bidrage til en prostatakræftbehandling.
https://www.cancer.dk/prostatakraeft
Reference:
1 World Health Organization (16.08.2019)
2 https://www.cancer.dk/prostatakraeft/behandling-prostatakraeft/