Tyktarmskræft

Tyktarmskræft

Kræft i tyktarmen er blandt de mest almindelige kræftformer hos både mænd og kvinder i Danmark. I Danmark får mere end 3.300 personer diagnosticeret tyktarmskræft om året. Tyktarmskræft rammer sjældent personer under 45 år. Risikoen er stigende med alderen. Man bør dog være opmærksom på arvelighed, da de arvelige former af sygdommen indtræder tidligere. I dag er 5-årsoverlevelsen for patienter, der får diagnosticeret tyktarmskræft, cirka 64 %1. Overlevelsen afhænger dog i høj grad af tumorstadiet. Tyktarmskræft, der bliver opdaget tidligt, kan ofte helbredes helt. Prognosen er derimod dårligere, hvis kræften har spredt sig uden for tarmvæggen.

Symptomer

Ofte har patienten ingen symptomer på tyktarmskræft i de tidlige stadier. I takt med at tumoren vokser, forårsager den flere og flere symptomer. En tumor i tyktarmen kan forårsage blodmangel og træthed, og en tumor nær endetarmen kan forårsage afføringsforstyrrelser, såsom forstoppelse eller diarré, og undertiden blod i afføringen. I de fleste tilfælde skyldes disse symptomer noget andet end kræft.

Behandling

I tilfælde af tyktarmskræft bør der iværksættes behandling så hurtigt som muligt. Resultaterne af undersøgelserne bliver vurderet af specialister fra flere forskellige områder for at tilbyde den bedst mulige behandling. Den primære behandling i de fleste kræfttilfælde er operation, men der bliver også givet andre behandlinger, såsom stråling, kemoterapi og målrettet behandling, efter behov.

Hos Sanofi Genzyme har vi som mål at bidrage til behandling af fremskreden tyktarmskræft.


Reference :

1 https://www.cancer.dk/tyktarmskraeft-coloncancer/statistik-tyktarmskraeft/

Vi anvender cookies for at betjene/optimere indholdet på vores websted til analyse-/målretningsformål. Hvis du fortsætter med at klikke på vores websted, giver du samtykke til vores brug af cookies. Bemærk, at du til enhver tid kan tilbagekalde dit samtykke. Hvis du ønsker at vide mere om vores cookies, og hvordan du kan slette dem, opfordrer vi dig til at læse vores Politik om cookies og Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
OK