Monoklonale antistoffer kan anvendes til at forebygge visse infektionssygdomme -endda med hurtig indsættende beskyttelse.1,2,3 Sanofis forskere undersøger, hvordan vi kan udvide immuniserings-værktøjskassen og få flere muligheder i forsvaret mod infektionssygdomme.

Vacciner virker overvejende ved at stimulere kroppens immunforsvar til at producere antistoffer

Antistoffer er en af vores vigtigste forsvarsmekanismer mod infektionssygdomme. Antistoffer kan genkende vira, bakterier og unormale celler, som de binder sig til, og herigennem gør det lettere for kroppens forsvarsceller at bekæmpe dem. Første gang kroppen støder på et nyt antigen, vil vores B-celler begynde at danne antistoffer. Antistof-dannelsen forfines kontinuerligt, også kaldet affinitetsmodning, således at de finale antistoffer binder sig stærkere til det antigen, som startede processen. Dette er nødvendigt for, at de senere hen succesfuldt kan forhindre at virus kan inficere kroppens celler og kopiere sig selv.

Vaccination virker således ved at aktivere vores immunforsvar mod specifikke antigener og dette sker i løbet af kun få uger. De fleste vacciner medfører også en immunologisk hukommelse, som varer i mange år.4

Monoklonale antistoffer: Specifik, passiv immunisering

Monoklonale antistoffer kan supplere vaccinerne i fremtidens immuniseringsprogrammer. De kan tilbyde specifik, passiv beskyttelse mod uønskede antigener. Fuldt humane monoklonale antistoffer er kopier af humane antistoffer, som alle er rettet mod én specifik epitop af antigenet. Deres effekt er således ikke afhængig af kroppens eget immunforsvar, og effekten indsætter umiddelbart efter indgivelsen, hvilket blandt andet gør dem anvendelige for eksempelvis personer i umiddelbar risiko for infektion, og som derfor har brug for hurtigt indsættende beskyttelse.5,6,7

Den direkte og målrettede beskyttelse, som monoklonale antistoffer kan tilbyde, kan desuden potentielt give immunitet over for sygdomme, hvor mulighederne i dag er begrænsede. Eksempelvis mod infektionssygdomme, som det ikke er lykkedes at udvikle en vaccine imod, eller hos spædbørn hvor immunforsvaret er for umodent til, at kunne aktiveres tilstrækkeligt af en vaccine. Monoklonale antistoffer kan derfor have en vigtig plads i fremtidens beskyttelse mod de infektionssygdomme, som spædbørn er udfordret af i deres første leveår.8,9,10

Forskere arbejder på at forlænge den tid, det monoklonale antistof kan cirkulere i kroppen og dermed tilsvarende forlænge varrigheden af beskyttelsen – potentielt op til mange måneder. Monoklonale antistoffer bærer således muligheden for, at vi i fremtiden kan tilbyde spædbørn passiv beskyttelse mod infektionssygdomme med andet end vacciner.

Monoklonale antistoffer til immunisering

Referencer

  1. Rodriguez-Fernandez R, Mejias A, Ramilo O (2021) Ped Infect Dis J 40:S35-S39. doi: 10.1097/inf.0000000000003121
  2. Group TPIW, Team M-NPIS (2016) N Engl J Med, 375:1448–1456; doi: 10.1056/nejmoa1604330
  3. Domachowske JB, et al. (2018) Pediatr Infect Dis J. 37:886-892; doi: 10.1097/INF.0000000000001916
  4. Centers for Disease Control and Prevention (2018) Understanding How Vaccines Work, accessed 11 February 2022
  5. Malik B, Ghatol A. Understanding How Monoclonal Antibodies Work. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2021 Jan. Accessed 11 February 2022
  6. Bayer V (2019) Sem Onc Nursing 35:150927; doi: 10.1016/j.soncn.2019.08.006
  7. Marston HD, Paules CI, Fauci AD (2018) N Engl J Med 378:1469-1472; doi: 10.1056/NEJMp1802256
  8. Rodriguez-Fernandez R, Mejias A, Ramilo O (2021) Ped Infect Dis J 40:S35-S39. doi: 10.1097/inf.0000000000003121
  9. Prevail II Writing Group (2016) N Engl J Med 375:1448–1456; doi: 10.1056/nejmoa1604330
  10. Caskey M, Klein F, Lorenzi JC, et al. (2015) Nature 522:487–491; doi: 10.1038/nature14411

MAT-DK-2200269, 2022-04-28